Han var ikke alene i netværkets bælgmørke korridorer. De ekkoer, som blev kastet tilbage, afslørede en gruppe store, hundelignende væsner, der kom lige imod ham. Han fornemmede, hvordan det unaturlige mørke i bæsterne gav dem styrke.
De fik ikke deres kræfter fra netværket, men fra en kraftfuld kilde, der lå uden for netværkets mure. Et sted i Ekbarion sad nogen og besluttede, hvornår hundene skulle sendes ind. Når truslen var stor nok. De var skabt af et mørkt stof inde i en avanceret kybernetisk enhed, og de ville være i stand til at flå ham i stykker, hvis de fik fat i ham.
Han måtte blive som dem, hvis han ville gøre sig håb om at slå dem. Det betød, at han måtte slukke helt for sit lys og forvandle sig til et skyggevæsen af det samme mørke stof. Denne mission var en fejl, og han forbandede, at han havde ladet sig overtale. Flugt var umulig.
Han rasede, da han modvilligt trak på Hybridstenens kraft for at forvandle sig til en af de mest frygtindgydende skabninger, han nogensinde havde mødt, et sindbillede på den mørkeste skygge, et væsen helt blottet for lys.

Læs videre her